Vi kender alle til følelsen af angst. Angsten kan være hensigtsmæssigt, hvis man står overfor en reel fare. Også i andre situationer kan en vis angst være nyttig: Skal man f.eks. til eksamen er det naturligt at føle en vis grad af angst. Her kan det endda være en fordel, da det optimerer ydeevnen og betyder, at man måske kan gøre en ekstra indsats.
Mennesker med panikangst føler pludselige og voldsomme fysiologiske angstsymptomer, enten i bestemte situationer eller helt uden varsel. Det skønnes, at over to procent af befolkningen på nuværende tidspunkt lider af panikangst. De fleste oplever flere af følgende kropslige symptomer: Hyperventilation, hjertebanken, svimmelhed, "gummiben" og/eller en prikkende fornemmelse for øjnene. Anfaldene udvikler sig i løbet af få minutter. De kan være så voldsomme, at man kan være påvirket af dem i lang tid efter selve anfaldet.
Et angstanfald kan deles op i fire del-komponenter:
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en yderst effektiv korttidsbehandling i forhold til panikangst. I samarbejde med terapeuten udvikler klienten strategier til overvindelse af angsten. Behandlingen består af forskellige kognitive og adfærdsterapeutiske teknikker, hvor klienten og terapeuten i fællesskab afprøver forskellige antagelser, og gradvis eksponerer for de kritiske situationer i klientens tempo.
Hvad er panikangst?
Et angstanfald kan deles op i fire del-komponenter:
Socialfobi er en særdeles udbredt lidelse. Socialfobi, eller socialangst, handler om angsten for andres kritiske opmærksomhed. Socialfobikere har antagelser om, at bestemte former for opførsel såsom at rødme, ryste, sige noget forkert, lave fejl m.m. vil resultere i social afvisning og tab af status. Generelt set har socialfobikere meget høje standarder for sociale præstationer.
Der er store forskelle på, hvilke sociale situationer, der udløser angst. For nogle er det mødet med fremmede mennesker, hvor det for andre kan være familiemedlemmer og venner.
Konsekvensen ved at lide af socialfobi er ofte, at personen undgår sociale situationer, hvor angsten mærkes. Dette kan resultere i, at personen ikke kan gennemføre en uddannelse, deltage i familiefester, spise eller drikke i offentlighed, eller tale i telefon etc.
Strategier som undvigelse, gemme hænderne, eller f.eks. tage store sweaters på for at skjule sved, kaldes sikkerhedsstrategier. Disse strategier dulmer midlertidigt angsten, men på længere sigt danner de en vedligeholdende angst-cirkel.
Ved kognitiv behandling af socialfobi bruges en række forskellige redskaber. Der arbejdes på at gennemgå og afprøve de leveregler og antagelser, den socialangste har opstillet for sit liv, samt foretage adfærdseksperimenter for at afprøve de angstfyldte tanker og forventninger. Derudover identificeres og udfordres sikkerhedsstrategierne.
Socialfobi er udbredt
Socialfobi, eller socialangst, handler om angsten for andres kritiske opmærk-somhed.
Adfærd som fx at undgå sociale situationer helt, gemme hænderne for at skjule svedige håndflader, eller tage store sweaters på for at skjule armsved, kaldes sikkerhedsstrategier.
Sikkerhedsstrategier dulmer midlertidigt angsten, men på længere sigt danner de en vedligeholdende angstcirkel.
Kognitiv behandling identificerer og udfordrer strategierne, og bryder angstcirklen.
I modsætning til panikangst eller fobisk angst er det i generaliseret angst ikke bestemte situationer eller steder, der udløser angsten. Angsten er konstant og vedvarende. Personer med GAD har konstante angstsymptomer, og der ses konstant uro eller bekymringstendens.
Personer, der lider af GAD, har ofte svært ved at "blive i nuet". De tænker ofte på problemer i fortiden eller fremtiden. De kan f.eks. være bekymrede for, at der skal ske dem selv eller deres familie noget slemt. Hos nogle er bekymringstendensen så dominerende, at den hæmmer livskvaliteten.
Følgende symptomer er karakteristiske for generaliseret angst:
Kognitiv terapi har vist sig særdeles effektiv i behandlingen af generaliseret angst. Den angste lærer færdigheder og redskaber til at håndtere angsten og bekymringerne på en mere hensigtsmæssig måde.
Mindfulness meditationsteknikker indlæres således, at den angste lærer tankemæssigt at "blive i nuet og sanserne" i stedet for fremtiden eller fortiden. I stedet for at lytte til det bekymringsorienterede tankespor, lærer klienten at behandle tankerne som en slags "støj" ligesom bilerne på gaden eller radioen i baggrunden, som de derved ikke behøver at forholde sig til. Dette bryder bekymringens "onde cirkel" og er med til at skabe mere kropslig ro og afspænding.
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en lidelse, der involverer tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden, til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets timer fyldes af tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte, kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden eller symmetri. Tankerne er meget intimiderende og kommer til at styre hverdagen, således at de OCD-plagede oplever, at de er nødt til at foretage bestemte sikkerhedsstrategier (f.eks. tælle til 3 eller vaske hænder hele tiden) for at undgå, at andre eller dem selv bliver smittede med f.eks. AIDS eller kommer til skade.
OCD-plagede mennesker er ofte ekstremt omsorgsfulde individer (nogen vil påstå mere omsorgsfulde end gennemsnittet). Det er netop "Forfærdeligheds- og Sandsynlighedsvurderingen", der er svært forhøjet hos den OCD-plagede. Tanken om f.eks. at gøre andre ondt er så smertefuld og uhåndterbar, at de simpelthen er nødt til at foretage deres tvangshandlinger / tvangstanker.
Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed, og ofte foranlediget af tvangstanker.
De hyppigste tvangshandlinger er vaske- og rengøringsritualer, kontrolritualer, tælleritualer og ordens- og symmetriritualer.
Eksempler på tvangstanker:
Eksempler på tvangshandlinger:
Der synes at være to former for OCD: Den angstudløste og den væmmelsesudløste: Den angstudløste OCD handler typisk om angsten for at gøre andre ondt eller komme til skade, hvorimod den væmmelsesudløste OCD handler om det kropslige ubehag ved det, som ikke er 100% rent/perfekt.
I begge tilfælde er kognitiv terapi en effektiv behandlingsmetode. I terapien arbejdes der med at minimere sikkerhedsadfærden, og ændre tærsklen fra 100% til mindre end perfekt, altså en realistisk livsførelse. Klienten eksponeres gradvist for angstfyldte situationer, hvorved angstfølelsen langsomt aftager. Dette opnås bl.a. ved at forholde sig kritisk til den betydning, som tanker tillægges, og langsomt eksponeres for dem i praksis.