Mennesker, der lider af lavt selvværd, har negative tanker om deres eget værd. Denne antagelse har betydning for personens adfærd, tanker, følelser og krop.
Typiske tanker, der melder sig hos folk med lavt selvværd er:
Disse selvkritiske tanker skaber smertefulde følelser, fysisk ubehag og en dysfunktionel adfærd, som social tilbagetrækning og undvigelse fra situationer, der udstiller ens evner og formåen. På længere sigt kan lavt selvværd afstedkomme angst og depression.
Personer med lavt selvværd er ikke født med deres negative antagelser om sig selv. Alle er generelt født med "briller" der hedder: "Jeg er god nok", "Andre kan man stole på" og "Verden er tryg". Afhængig af tidligere erfaringer erhvervet gennem livsforløbet ændres disse antagelser, og personen kan f.eks. begynde at vurdere eget værd i forhold til præstationer, popularitet og succes.
Det paradoksale er, at hvis man spørger personer med lavt selvværd, hvilke værdier de måler andres værdi ud fra, er det typisk helt andre krav, som her gør sig gældende. I stedet for præstationer er det f.eks. personlige egenskaber som omsorgsfuldhed, humor og nærvær, der er det vigtigste.
Det lader til, at personer med lavt selvværd dømmer deres eget værd med andre kriterier, end hvad der ellers gælder for andre mennesker.
Inden for kognitiv terapi mod lavt selvværd arbejdes der med at identificere, udfordre og omstrukturere de negative antagelser, personen har om sig selv.
Følelser er lagret i den mere "primitive del af hjernen"; men der er heldigvis forbindelse til tankerne, så afhængig af varigheden af det negative selvbillede kræver det en mere eller mindre længerevarende omstruktureringsproces at ændre selvbilledet og skabe et nyt og mere positivt "tankespor" i hverdagen.